Værd at vide om fagforeninger og a-kasser

Måske er det tid til at tilføje en ny post i budgettet, nemlig til fagforening og a-kasse?

Som lønmodtager eller selvstændig kan du frit vælge, om du vil være medlem af en fagforening og en a-kasse. Nogle vælger begge dele, mens andre måske kun vælger medlemskabet af a-kassen eller slet ingen af alternativerne. Bliver du arbejdsløs og ønsker dagpenge i ledighedsperioden, er det imidlertid et fast krav, at du er medlem af en a-kasse. Denne form for medlemskab kan således være en værdifuld investering. Det samme kan gælde for medlemskabet af en fagforening.

Eftersom der er foreningsfrihed, kan du frit vælge den fagforening, du gerne vil være medlem af. Arbejdsgiveren har altså ikke ret til at tvinge dig ind i en bestemt fagforening, selvom der måske er tradition for at vælge nogle specifikke fagforeninger på den givne arbejdsplads.

Fagforeninger sigter mod dig, der gerne vil organisere dig i enten et fagspecifikt eller tværfagligt fagsamarbejde, hvor du bl.a. kan få hjælp til sparring omkring lønforhold og arbejdsmiljø. Du kan endvidere få juridisk hjælp hos fagforeningerne, hvis du bliver part af en sag, hvor du f.eks. modtager en uberettiget fyring eller bliver chikaneret af arbejdsgiveren.